Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed har i en ny analyse lavet en databaseret afdækning af, hvad der kendetegner børn og unge, der modtager støtte i PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning). Da der ikke findes et nationalt register om PPR-sager, bygger analysen på et nyt datagrundlag, som Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed har indsamlet med oplysninger fra 16 kommuners fagsystemer om hvilke børn og unge, der har en PPR-sag. Der er således tale om data, som ikke tidligere er anvendt i en analyse på tværs af en større gruppe af kommuner.
Rapporten giver konkret ledelsesinformation til de deltagende kommuner og giver samtidig et sammenligningsgrundlag for alle kommuner, der ønsker indblik i egen praksis i lyset af resultaterne fra de 16 kommuner.
Hovedresultater
- 13,0 pct. af børn og unge i analysekommunerne har en PPR-sag. På kommuneniveau varierer andelen fra 7,7 pct. til 17,4 pct.
- 8,6 pct. af alle børn og unge med en PPR-sag er 5 år, hvilket gør det til den aldersgruppe, der fylder mest i PPR-sagerne. To ud af tre børn og unge med PPR-sager er drenge, hver fjerde har mindst én forælder med en lang videregående uddannelse.
- 17 pct. af de børn og unge, der har en PPR-sag, har samtidig (dvs. i samme skoleår) kontakt i psykiatrien og 23 pct. modtager samtidig en indsats på det specialiserede socialområde efter Barnets Lov. Da nogle børn og unge har overlap til begge instanser, er det samlet set hvert tredje barn og ung med en PPR-sag, der har et overlap til psykiatrien og/eller det specialiserede socialområde samtidig med PPR-sagen. På kommuneniveau varierer andelen med overlap til enten psykiatri og/eller det specialiserede socialområde fra 24 pct. til 45 pct. af børn og unge med PPR-sag.
- Medarbejdergrupperne i PPR bruges i forskellig grad i løbet af barndommen og ungdommen. Næsten alle PPR-sager for de yngste børn står fysio- og egoterapeuter for. Fra 2- til 5-årsalderen er den hyppigste medarbejdergruppe talehørekonsulenter, og fra det år, hvor børnene typisk starter i skole (dvs. som 6-årige), er psykologerne den mest brugte medarbejdergruppe på PPR-sagerne.
- De fleste børn og unge med PPR-sager går i dagtilbud eller skole på almenområdet. I dagtilbudsalderen er det 2,3 pct. af børnene med en PPR-sag, som går i et særligt dagtilbud. På skoleområdet er det 26 pct. af 0.-9. klasseeleverne med PPR-sager, der går i et segregeret specialundervisningstilbud og 2 pct., som modtager specialundervisning på almenområdet.
- 14 pct. af de børn, der har en PPR-sag det sidste år inden skolestart, er segregeret i 0. klasse. Denne andel varierer mellem kommunerne fra 5 til 20 pct.
Du kan læse analysen her.
Se hvordan din kommune placerer sig
Du kan finde resultater for hver af de 16 kommuner i følgende bilag:
- I bilag 1: ”Sådan placerer din kommune sig” kan du finde de væsentligste resultater illustreret i figurer for hver enkelt kommune.
- I bilag 2: ”Kommunespecifikke nøgletal” kan du finde en række kommunefordelte tabeller med de væsentligste nøgletal fra analysen. Bilag 2 findes både i pdf-format og i Excel-format.
Læringspunkter fra dataindsamlingen
I forbindelse med indsamlingen af og arbejdet med data har vi gjort os nogle erfaringer, som andre med fordel kan drage nytte af, hvis man på et senere tidspunkt vil indsamle data om PPR på individniveau. Læringspunkterne fra dataindsamlingen er samlet i bilag 3 ”Metode”.
Yderligere analyse om PPR-området
Indeværende analyse er en del af et større tema, hvor vi i to rapporter sætter fokus på kommunernes PPR-funktioner og blandt andet dokumenterer, hvilke forskelle og ligheder, der er på tværs af kommunerne. Den første rapport handler om kommunernes organisering og styring af PPR og kan findes her.