Overlappet mellem psykiatrien og de sociale indsatser

Publiceret 17-04-2024

Mange mennesker har behov for både psykiatrisk behandling og sociale indsatser og støtte i deres hverdag. Det er regionerne, der har ansvaret for den psykiatriske behandling, mens kommunerne har ansvaret for, at borgere med behov modtager sociale indsatser. Der er dog ikke et overblik over, hvor mange der modtager indsatser både i regionen og kommunen, og hvordan deres kontaktmønstre i psykiatrien ser ud. Det er derfor relevant at sætte fokus på overlappet mellem psykiatrien og sociale indsatser som botilbud, socialpædagogisk støtte i eget hjem m.m.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed søger i denne analyse at give ny viden om andelen af voksne i psykiatrien, der modtager sociale indsatser i kommunen, ligesom vi vender blikket rundt og ser på hvilke voksne modtagere af kommunale sociale indsatser, der er i kontakt med psykiatrien.

Endelig zoomer vi ind på gruppen af personer, der både modtager sociale indsatser og er i kontakt med psykiatrien (overlapsgruppen). Hvor stor en andel af voksne er i overlapsgruppen på tværs af landet? Hvilke indsatser modtager de? Hvilke diagnoser er de i kontakt med psykiatrien for? Og hvordan ser deres kontaktmønstre i psykiatrien ud? Det er nogle af de spørgsmål, vi søger at besvare med analysen.

Hovedresultater

  • Hver 5. voksne med kontakt til psykiatrien modtager også kommunale sociale indsatser som socialpædagogisk støtte i eget hjem, bor på botilbud osv. Det dækker dog over stor variation på tværs af landet: Fra hver 10. i kommunerne med den mindste andel i psykiatrien, der modtager sociale indsatser til hver 3. i kommunerne med den største andel.
  • Vender vi blikket, og tager udgangspunkt i voksne der modtager kommunale sociale indsatser, og ser på, i hvor høj grad de er i kontakt med psykiatrien, ser vi, at andelen er 30 pct. på landsplan. På regionsniveau varierer det dog fra 24 pct. i Region Nordjylland til 34 pct. i Region Hovedstaden, og variationen er endnu større på kommune- og sundhedsklyngeniveau.
  • På landsplan er det knap 6 ud af 1.000 voksne, der både er i kontakt med psykiatrien og modtager kommunale sociale indsatser – det vi i analysen kalder overlapsgruppen. Skizofrenidiagnoser er overrepræsenteret i overlapsgruppen i den forstand, at omkring 40 pct. af voksne, der både modtager sociale indsatser og er i kontakt med psykiatrien, er i kontakt med psykiatrien med en skizofrenidiagnose, mens det er 18 pct. blandt alle voksne i psykiatrien. Der er noget variation på tværs af landet. Fx er det 50 pct. af overlapsgruppen i Region Hovedstaden, der er i kontakt med psykiatrien for skizofreni mod 33 pct. i Region Midtjylland.
  • Over halvdelen af overlapsgruppen modtager socialpædagogisk støtte i eget hjem (52 pct.). Også i forhold til hvor meget de sociale indsatser fylder i overlapsgruppen varierer det på tværs af landet. Fx bor næsten halvdelen (46 pct.) af personerne i overlapsgruppen i Region Hovedstaden på enten et længerevarende eller et midlertidigt botilbud, mens det er tættere på hver fjerde (26 pct.) i Region Syddanmark
  • Ser vi overlapsgruppens aktivitetsmønstre i psykiatrien, ser vi først og fremmest, at de generelt har mere aktivitet i psykiatrien end de øvrige patienter: Det er 19 pct. af voksne i psykiatrien, der også modtager sociale indsatser, men de står for 44 pct. af indlæggelserne og 47 pct. af udekontakterne (fx hjemmebesøg). Også i aktivitetsmønstrene i psykiatrien ser vi stor variation på tværs af landet, fx varierer andelen af de psykiatriske indlæggelser i overlapsgruppen, der efterfølges af en akut genindlæggelse på sundhedsklyngeniveau fra knap 17 pct. i sundhedsklyngen med den laveste genindlæggelsesprocent til næsten 43 pct. i sundhedsklyngen med den højeste.

Du kan læse analysen her.

Se nøgletal for din region, kommune og sundhedsklynge

  • I bilag 1: ”Sådan placerer din region sig” kan du finde de væsentligste resultater illustreret i seks figurer og en tabel for hver enkelt region.
  • I bilag 2: ”Sådan placerer din kommune sig” kan du finde de væsentligste resultater illustreret i fem figurer for hver enkelt kommune.
  • I bilag 3: ”Sådan placerer din sundhedsklynge sig” kan du finde de væsentligste resultater illustreret i fem figurer for hver enkelt sundhedsklynge.
  • I bilag 4 ”Regionsspecifikke nøgletal” kan du finde en række regionsfordelte tabeller med de væsentligste nøgletal fra analysen. Bilag 4 findes både i pdf-format og i Excel-format.
  • I bilag 5 ”Kommunespecifikke nøgletal” kan du finde en række kommunefordelte tabeller med de væsentligste nøgletal fra analysen. Bilag 5 findes både i pdf-format og i Excel-format.
  • I bilag 6 ”Sundhedsklyngespecifikke nøgletal” kan du finde en række sundhedsklyngefordelte tabeller med de væsentligste nøgletal fra analysen. Bilag 6 findes både i pdf-format og i Excel-format.