Geografiske forskelle i ældres forbrug af sundheds- og plejeydelser

Publiceret 28-09-2023

Et stigende antal ældre samtidig med rekrutteringsudfordringer og et stadigt stigende forventningspres til kvalitet og serviceniveau både i sundhedsvæsenet og på plejeområdet er en udfordring, som de fleste kommuner og regioner står med i dag og i den kommende tid. I denne analyse har vi undersøgt geografiske forskelle i ældres forbrug af sundheds- og plejeydelser.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed har i en ny analyse undersøgt forskelle i ældres forbrug af sundheds- og plejeydelser på tværs af regioner, kommuner og sundhedsklynger. Vi har både undersøgt variationer i det samlede forbrug af sundheds- og plejeydelser og variationer i de enkelte ydelser. I de geografiske sammenligninger af sundheds- og plejeforbrug tager vi højde for en række demografiske, socioøkonomiske og helbredsmæssige faktorer blandt den ældre population.

Analysen kan være et udgangspunkt i forhold til dialog om, hvorvidt behandling og pleje af de ældre borgere kan tilrettelægges mere hensigtsmæssigt. Lokalt kan analysen give input til overvejelser om behandlingsomfang, prioriteringer og serviceniveau på sundheds- og plejeområdet, hvor der er mulighed for at sammenholde det lokale forbrug på sundheds- og plejeområdet med forbruget andre steder.

Hovedresultater

  • I 2022 blev der anvendt omkring 90,2 mia. kr. på sundheds- og plejeydelser til ældre borgere, svarende til et gennemsnitligt forbrug på i alt 75.422 kr. per person over 65 år. De kommunale ydelser – hjemmesygepleje, plejebolig, praktisk hjælp og personlig pleje udgør lidt over halvdelen af det samlede forbrug, sygehusforbruget udgør omkring 40 pct., og de resterede 9 pct. kan henføres til praksissektoren.
  • Der ses generelt store geografiske variationer i det gennemsnitlige forbrug af sundheds- og plejeydelser. Det højeste forbrug af sundheds- og plejeydelser har ældre, der bor i Region Hovedstaden. I gennemsnit kan deres forbrug opgøres til 82.174 kr. pr. person – hvilket er ca. 9-10.000 mere end det gennemsnitlige forbrug i de øvrige regioner. Der ses også et stort spænd i forbruget mellem kommuner og sundhedsklynger.
  • Når der tages højde for forskelle i sammensætningen af gruppen af ældre på tværs af landet, er der stadig en stor geografisk variation i det samlede forbrug af sundheds- og plejeydelser. Fx har de 10 kommuner med lavest forbrug af de samlede sundheds- og plejeydelser 11,9 pct. lavere forbrug end det statistisk forventede niveau på baggrund af ældresammensætningen. Omvendt har de 10 kommuner med højest forbrug af de samlede sundheds- og plejeydelser 11,1 pct. højere forbrug end statistisk forventet på baggrund af deres sammensætning af ældre.
  • Analysen viser også geografiske variationer i forbruget af de enkelte ydelser. Fx har ældre i Region Sjælland 7,2 pct. lavere forbrug af planlagte sygehusydelser end statistisk forventet på baggrund af regionens sammensætning af ældre, mens de har 9,2 pct. højere forbrug af akutte sygehusydelser end statistisk forventet. Det omvendte gælder ældre i Region Syddanmark. Der ses også store geografiske forskelle i brugen af ydelser inden for praksissektoren og det kommunale område.

Du kan læse analysen her.

Se hvordan din region, kommune og sundhedsklynge placerer sig

  • I bilag 1: ”Sådan placerer din region sig” kan du finde de vigtigste resultater fra analysen for hver enkelt region.
  • I bilag 2: ”Sådan placerer din kommune sig” kan du finde de vigtigste resultater fra analysen for hver enkelt kommune.
  • I bilag 3: ”Sådan placerer din sundhedsklynge sig” kan du finde de vigtigste resultater fra analysen for hver enkelt sundhedsklynge.
  • I bilag 4: ”Regionsspecifikke nøgletal” ses en række regionsfordelte tabeller med de væsentligste nøgletal i analysen.
  • I bilag 5: ”Kommunespecifikke nøgletal” ses en række kommunefordelte tabeller med de væsentligste nøgletal i analysen.
  • I bilag 6: ”Sundhedsklyngespecifikke nøgletal” ses en række sundhedsklyngefordelte tabeller med de væsentligste nøgletal i analysen.

Bilag 4-6 findes både i pdf-format og i Excel-format.